vilma-viola

”Den største frihed er, når vi er bevidste om vores eget egos natur og samtidig mærker, at vi er større end det”

Fra smerte til frihed

Så længe jeg kan huske, har jeg haft en fornemmelse af, at der måtte være mere til livet end det jeg blev præsenteret for.

Jeg følte mig anderledes og aldrig helt god nok, selvom jeg anstrengte mig for at passe ind i mine omgivelser.

Overtilpasning og et højt ideal om at være ”god nok” fik mig langt væk fra den jeg er og jeg mistede kontakten til min egen styrke og essentielle kvaliteter.

Jeg følte mig ufri og havde en længsel efter en dyb indre ro, som jeg fik glimt af når jeg var alene i naturen. Denne dybe længsel efter væren, mening og indre frihed, fik mig til at begynde at meditere og søge efter en spirituel vej.

Min vej handler også i høj grad om at lære mit ego af kende, forløse traume og anden smerte. Men også at lære at håndtere livets vilkår, som de kriser jeg går igennem og komme ud på den anden side med fornyet styrke og dybere indsigt i livets natur.

Den smerte jeg har mødt gennem livet er blevet transformeret til en dybere visdom, styrke og empatisk evne. Som jeg bruger til at hjælpe andre gennem deres udfordringer og bringe dem nærmere deres autentiske selv og det liv de ønsker.

Til tider bliver jeg stadigvæk udfordret af livets vilkår, men kan møde det fra et mere solidt sted, hvor jeg ikke bliver opslugt og identificerer mig med smerten. Jeg har tillid til at jeg kommer igennem og erfaring med at heale de sår der må komme.

  • Holistisk

    I terapi hos mig vil du opleve at jeg arbejder holistisk og har fokus på både din psyke, krop og essens. Da alt hænger sammen og påvirker hinanden, vil jeg integrere det der er relevant for dig.

  • Tryghed

    Jeg har fokus på at du er tryg. Det er en forudsætning for et tillidsfuldt og ligeværdigt møde, hvor du føler dig set og rummet for den du er.

  • Empati

    Jeg vil se dig ud fra et empatisk og intuitivt perspektiv, med medfølelse og hjerterum.

  • Redskaber

    Du vil få teknikker og redskaber så du selv kan skabe større balance i dit liv. Jeg benytter b.la. mindfulness og vejrtrækningsøvelser.

  • Styrke

    Jeg vil fremhæve dine styrker og resurser og derved skabe et mere balanceret fokus på dig og dit liv. Styrken kan også være din indre kraft, som du har brug for til at stå stærkt i livet.

Høj faglighed

Jeg har en stor værktøjskasse med teorier, metoder og erfaringer inden for psykologi, pædagogik og selvudvikling, som jeg bruger sammen med mine personlige erfaringer og processer gennem livet.

Jeg er uddannet psykoterapeut fra ID Academy. Er medlem af dansk psykoterapeut forening og modtager løbende supervision. Jeg er også uddannet socialpædagog og har b.la. tidligere arbejdet inden for psykiatrien og familiebehandling.

Kurser og efteruddannelse

Seksualitet og parforhold med et tantrisk perspektiv

Mindfulness og meditation

Kriser og depression

Spirituel mentor

Healing og energibevidshed

Life og erhvervs coaching (supervision)

Kognitiv og metakognitiv terapi

Angst og stress behandling

Familieopstilling